Som nogle af jer muligvis ved er jeg lidt af et madøre J Jeg ELSKER mad og for
mig er det at smage nye former for mad
en af de grundlæggende glæder ved at rejse.
Heldigvis skuffer Nepal ikke på dette punkt! Her får
sanserne virkelig en på opleveren!
Selvom Dhaal Bhat to gange om dagen lyder ensformigt (efter
en måned er det måske lidt – men hey! Det kune være meget værre J ) så er de virkelig
gode til at variere på grøntsgaerne og linsesuppen således at måltiderne
variere fra gang til gang. På den måde har jeg inden for de sidste par dage
både fået blomkål, aubergine, hvidkål, iscus (ligner en krydsning mellem en
kaktus og græskar – smager af kartoffel), græskar, gulerødder og tomater i
forskellige kombinationer.
Linsesuppen som helt basalt er linser kogt med vand, salt,
gurkemeje og evt. Chili bliver til tider udskiftet med radise suppe, som er
lavet på fintsnittet/banket radise som efter at have tørret i solen i en uges
tid kan bruges i suppen hvor de igen bliver bløde.
Til frokost får vi som oftest nudelsuppe, og her er der
altså noget mere power i end dem man lige køber i netto! Udover smagspulveret
fra pakken bliver der både tilsat friske grønne chilier og chilipulver, samt
løg og hvidkål. Andre dage står den på stegte ris, igen med chili og løg.
Men de kulinariske oplevelser stopper heldigvis ikke
her! Lad mig introducere nogle af de
spændende ting man kan udsætte sin gane for J
Momos – I tæt familie med de kinesiske dumplings. Små dejpakker med fyld der bliver dampet –
kan fås med kylling, bøffel (overraskende lækkert) eller i vegetar udgaven. De
spises som oftest med en form for spicy sauce. (Nogen steder fås de også
friterede – det er altså også ret godt!)
Beaten rice – Ved faktisk ikke hvordan disse bliver til, men
det er en form for tørret og udbankede riskorn. Fungere som fint alternativ til
kogte ris, da disse giver et lækkert knasende indslag. På børnhjemmet får
børnene det nogle gange med i skole som en lille frokost.
Ricepudding – Som navnet antyder er det en form for
risbudding – dog med fint besøg af for eksempel rosiner, kardemomme, kokos og
nødder.
Samosa – den for nogen velkendte friterede dejpakke med
grøntsager er ekstra lækker her, hvor grøntsagerne får selskab af masser af
lækre krydderier! Og det faktum at man oftest får den helt frisklavet gør den
kun bedre J
Jelebies – friteret sød dej overhældt med sukret væske
(sirupagtig). ULTRA sødt! Egentlig lækkert nok – men meeeeeget sødt hvis man
spiser mere end en.
Efter lidt over en måned her i Nepal er der også noget mad
jeg begynder at savne hjemme fra Danmark (specielt fordi jeg inden jeg rejste
hertil jo var 12 dage i Tyrkiet, med kun 1 dag hjemme imellem, så det føles som
længere tid J
). Som så mange andre steder i verden er brødet ikke ligefrem noget at råbe
hurra for – udover chapati som er flade brød tilberedt over ild (minder lidt om
snobrød i smagen). Det meste brød er kridhvid toast og det får man ikke
serveret så tit. Så en ordetlig skive rugbrød bliver nu ikke helt dårligt at
sætte tænderne i når fusserne igen er på dansk jord J
Om lørdagen kommer grøntsagerne fra det lokale marked - her bliver de sorteret
Dhaal Bhat på taget - spises med fingrene (også af undertegnede)
Friske momos ved Patan Durbar Square - med fyld af bøffel
Dhaal (linsesuppe) koges over ilden af en af de ældste piger på børnehjemmet